Stævnets afvikling:
Alle kampe bliver afviklet på ét sted, Årsbjerg Idrætsanlæg, hvilket skaber en fantastisk atmosfære blandt spillerne under stævnets afvikling.
Efter puljekampene deles holdene i A -og B-slutspil. Der er præmier til finaledeltagere i begge slutspil ved fælles prisoverrækkelse med hele holdet. Individuelle præmier prøves straks efter endt finalekamp.
Deltagere:
- Drenge / Piger U15, født år 2009
- Drenge / Piger U14, født år 2010
- Drenge / Piger U13, født år 2011
- Drenge / Piger U12, født år 2012
- Drenge / Piger U11, født år 2013
- Drenge / Piger U10, født år 2014
- Drenge / Piger U9, født år 2015
Reglement til stævnet:
OBS – vedr. nye 5-mands regler pr. 10/08-2023:
Vi spiller efter gamle regler vedr. indkast, målspark og hjørnespark.
Det er altså IKKE tilladt at drible spillet igang ved nogen af de ovennævnte standardsituationer eller at drible bolden igang ved indkast.
Der spilles efter DBU Jyllands regler, dog med følgende ændringer:
- Spilletiden er 24 minutter per kamp.
- Der er fri udskiftning (ved stop i spillet).
- Ved under 8 hold i en række forbeholder vi os ret til at slå 2 rækker sammen (f.eks. U10 og U11).
- Der må benyttes 8 spillere pr. kamp i 5-mands rækkerne, 11 spillere pr. kamp i 8-mands rækkerne og 14 spillere pr. kamp i 11-mandsrækkerne.
- 5- og 8-mandsrækkerne – ekstra spiller: Det er tilladt at sætte 1 ekstra spiller på banen så længe et hold er bagud med 3 mål eller mere.
- Kommer et hold bagud med 10 mål, fløjtes kampen af (gælder alle rækker).
- Uafgjorte kampe i finalerunden afgøres straks ved “shoot-out” / straffespark.
- Gult kort medfører 5 min udvisning. Rødt kort medfører udelukkelse resten af kampen som minimum.
- En spiller må kun deltage på ét hold under stævnet. Spilleren må derfor ikke overflyttes til et andet hold, uden særlig dispensation givet af stævneledelsen.
- Alle hold garanteres mindst 4 kampe. De højest placere hold går videre i A-slutspillet og de lavest placerede i B-slutspillet. Herefter spilles efter “cup-systemet”. Ved under 8 hold i en række, garanteres alene et A slutspil.
Gaver og præmier:
Sønderjyllands Cup-merchandise til alle deltagere.
• Max 15 præmier pr. 11-mands hold
• Max 12 præmier pr.8-mands hold
• Max 9 præmier pr. 5-mands hold
• Max 11præmier pr. 5-mands hold
Madboder på Årsbjerg Idrætsanlæg og Gråsten Skole:
Vi har igen i år madboder på Årsbjerg, hvor det vil være muligt at købe mad og drikke mellem kampene for både spillere, holdledere og forældre. På Gråsten Skole er kiosken igen i år åben, hvor der kan købes snacks og forfriskninger hele weekenden.
Vi tager både imod MobilePay og kontanter, men kan dog ikke acceptere betaling med kort i vores boder og kiosk.